Jeg har en lang række forskellige terapeutiske metoder integreret i den måde jeg arbejder på. Først og fremmest handler terapi om at vi skal have et godt samarbejde;hvor du føler dig tryg og kan finde motivation til at gå ind i de svære problemstillinger du kommer for at ændre på. Jeg arbejder med at få tanker;følelser og krop til at følges ad så der skabes en god ligevægt hos dig og hverken det ene eller det andet får lov at styre dit liv. Jeg arbejder med de mønstre der er skabt igennem livet og sammen kan vi se på;hvilke mønstre der ikke længere er hensigtmæssige for dig og som der derfor er brug for at ændre på.
Tilgang
Jeg er meget respektfuld overfor dine ønsker og har ikke nogen mening om at vi skal nå et bestemt sted hen. Jeg ser det dog som vigtigt at give dig ærlig grundigt nænsom og udviklende feedback og går du hos mig, kan du forvente at jeg vil hjælpe dig med hele den viden jeg har på det psykologiske område; samtidig med at jeg også er opmærksom på at passe på dig.
Jeg er tydelig, præcis og direkte i min måde at kommunikere på, men aldrig ukærlig.