TILSKUD

Henvisning fra egen læge:
Jeg har overenskomst med sygesikringen.
Du får derfor tilskud fra det offentlige hos mig, hvis du har henvisning fra egen læge.

Du kan få en henvisning, hvis din læge vurderer, at du kan høre ind under én af følgende grupper.

  1. Røveri-, volds- og voldtægtsofre
  2. Trafik- og ulykkesofre
  3. Pårørende til alvorligt psykisk syge personer
  4. Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom
  5. Pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom
  6. Pårørende ved dødsfald (ved dødsfald forstås tillige ufrivillig abort/fødsel af et dødt barn efter udgangen af 19. graviditetsuge)
  7. Personer, der har forsøgt selvmord
  8. Kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge. Psykologhjælp kan ydes forud for abortindgrebet, når anmodning om tilladelse til indgrebet er fremsat til abortområdet
  9. Personer, der inden de fyldte 18 år har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb
  10. Personer med let til moderat depression der på henvisningstidspunktet er fyldt 18 år
  11. Personer, der lider af let til moderat angst, herunder også let til moderat OCD, der på henvisningstidspunktet er fyldt 18 år 

Andre forsikringstyper, som sundhedsforsikringer og lign. fra din arbejdsplads og pension er også gældende hos mig.

Du kan få tilskud fra sygeforsikringen Danmark, hvis du er medlem. Det kan du selv undersøge, ved at kontakte Danmark.

Har du en sundhedsforsikring hos dit forsikringsselskab, kan denne også benyttes hos mig.

Sampensionskunder kan få deres udlæg refunderet gennem sygeforsikring Danmark.

Din arbejdsplads har muligvis tegnet en sundhedsforsikring til dækning af psykologsamtaler.
Du kan spørge din arbejdsplads, eller du kan kontakte forsikringsselskabet direkte. De har tavshedspligt.

Måske har du mulighed for at få tilskud til psykologsamtaler gennem fagforening eller socialforvaltning i kommunen.

Gratis psykologhjælp til unge mellem 18 og 21 år

Unge mellem 18 og 20 år er som en midlertidig forsøgsordning berettiget til gratis psykologhjælp for angst og depression (kat. 10 og 11) i perioden fra 1. juli 2018 til 31. december 2021